København, d. 12. september 2005
I ly af sommerferien har de nordiske kulturministre og deres embedsmænd arbejdet
på at finpudse et forslag til ny fremtidig struktur for samarbejde imellem de
nordiske lande inden for kunst- og kulturområdet. Den første skitse til deres
forslag blev offentliggjort i maj 2005, efter måneders forarbejde i en lille,
lukket embedsmandsgruppe.
Gruppens forslag indebærer bl.a., at de eksisterende kunstneriske fagkomitéer
for litteratur, billedkunst, musik og scenekunst nedlægges til fordel for et
mere projektorienteret samarbejde, hvor ministrene og departementerne definerer
konkrete, tidsbundne samarbejdsprogrammer og indsatsområder, og hvor den
indholdsmæssige udfyldning af disse programmer varetages af skiftende ad
hoc-grupper bestående af fagkyndige specialister og sammensat fra gang til gang
af ministerierne selv.
Forslaget blev præsenteret for de nordiske kunstkomiteer og
kunstnerorganisationer ved møder i løbet af maj. Siden er kritikken haglet ned
over forslaget fra mange sider i hele det nordiske kunstliv. Kritikken drejer
sig særligt om flg. forhold:
• Forslaget bærer præg af at være blevet til helt uden dialog med de
kunstfaglige miljøer i Norden. Det bevirker, at både de grundlæggende
forudsætninger bag forslaget og dets anbefalinger og prioriteringer kun i ringe
omfang afspejler kunstlivets ønsker og behov.
• Forslaget reducerer armslængden i den nordiske kunststøtte. Der er ikke
længere sikkerhed for, at det nordiske kunst- og kultursamarbejde er forankret i
den fornødne faglighed og kunstneriske kvalitet.
• Forslaget gør det i praksis umuligt at finde finansiering af længerevarende og
kontinuerlige samarbejder på tværs af de nordiske landes nationale kunstneriske
miljøer.
• Forslaget bevirker, at der ikke længere findes permanente kunstfaglige råd
eller komiteer, der kan tage ansvar for det fortløbende samarbejde, opsamle
erfaringer og viden, eller medvirke til at definere langsigtede målsætninger.
• Forslaget reducerer på dramatisk vis de små regioners indflydelse på det
nordiske samarbejde – især de tre selvstyreområder: Færøerne, Grønland og Åland.
De nordiske kunstnerorganisationer er enige i, at strukturen for det nordiske
kunst- og kultursamarbejde trænger til et serviceeftersyn. Den nuværende
struktur er i høj grad opstået ved ’knopskydning’, og den forekommer både
uoverskuelig og tung. Men med det foreliggende forslag risikerer vi, at barnet
smides ud med badevandet: de netværk, som i dag udgør forudsætningen for
kunstnerisk og kreativ udveksling imellem de fem lande, vil stå i akut fare for
at tørre ud.
Derfor har en lang række nordiske kunstnere fundet sammen om et alternativt
forslag til ny struktur. Vores forslag udgør en betydelig forenkling, både i
forhold til den nuværende struktur og i forhold til embedsmandsgruppens forslag.
Vi foreslår, at man bevarer Nordisk Kulturfond, som i det væsentlige er ’frie
midler’ – dvs. penge, der kan bruges til støtte for nye initiativer, tværfaglige
projekter, særlige kulturprogrammer el.lign. Denne fond findes allerede i den
gamle struktur, men vi foreslår, at den suppleres af et Nordisk Kunstråd, som
skal varetage støtten til de specifikke kunstfaglige samarbejder, hvad enten det
drejer sig om kortvarige projekter eller permanente netværk. Den konkrete
bevillings- og beslutningskompetence skal lægges ud til fire fagråd under
Kunstrådet, ét for hver af de fire kunstområder: litteratur, billedkunst, musik
og scenekunst.
Som overbygning over disse to parallelle organer, Kulturfonden og Kunstrådet,
foreslår vi oprettelsen af et nyt Nordisk Kulturforum. Det vil fungere som en
slags fælles repræsentantskab for begge støtteordninger. Det vil blive et forum
for den nødvendige fortløbende dialog imellem politikere og kunstnere om policy,
programmer og handlingsplaner for det nordiske samarbejde.
Vores forslag sikrer, at der stadig er armslængde imellem det politiske og det
kunstfaglige niveau. Det overlades til de enkelte lande selv at afgøre, efter
hvilke principper man vil udpege medlemmer til de kunstfaglige råd i strukturen.
Her er der store individuelle forskelle landene imellem, både hvad angår
traditioner og national lovgivning.
Vores forslag er blevet til på dansk initiativ og efter debatter i bl.a. Dansk
Kunstnerråd; men diskussionerne er siden blevet fulgt op i de øvrige nordiske
landes kunstmiljøer, og forslaget er tiltrådt af en lang række kunstneriske
organisationer fra hele Norden. Vi vedlægger selve strukturforslaget i den form,
det er tilsendt de nordiske kulturministre. Den endelige beslutning om en
fremtidig struktur for det nordiske kunst- og kultursamarbejde ventes at blive
truffet på et møde mellem de nordiske kulturministre i Reykjavik 26. oktober
2005.
Yderligere oplysninger om kunstnernes forslag:
Franz Ernst, formand for Dansk Kunstnerråd, tlf. 35384401, franzernst@mail.dk
John Frandsen, præsident for Nordisk Komponistråd, 33433210, jf@komponistforeningen.dk
Med venlig hilsen
Franz Ernst,
formand Dansk Kunstnerråd
NY
STRUKTUR FOR DET NORDISKE KULTURSAMARBEJDE